Kiromantiuddannelse
Lær at læse hænder –
og forstå mennesket bag
Velkommen til en uddannelse, hvor du lærer at læse hænder som et redskab til indsigt, forståelse og menneskelig udvikling.
Kiromanti er langt mere end linjer og symboler. Hænderne fortæller historien om mennesket – dets talenter, drivkræfter,
udfordringer og muligheder. Når vi lærer at forstå håndens landskab, får vi adgang til et unikt sprog, som kan skabe større forståelse for både os selv og andre.
Uddannelsen er for dig, der ønsker at fordybe dig i håndlæsningens kunst – enten som et personligt udviklingsredskab, eller med
ønsket om senere at arbejde professionelt med kiromanti.
Gennem 14 undervisningsmoduler bliver du guidet gennem håndens mange lag og lærer at tolke både helheden og de små detaljer.
Du opbygger en solid forståelse af håndens opbygning, symbolik og betydning – samtidig med at du får masser af praktisk erfaring gennem øvelser og håndlæsninger på virkelige hænder.
Ved uddannelsens afslutning har du den nødvendige viden og erfaring til at praktisere kiromanti professionelt, hvis du ønsker det.
Uddannelsen afsluttes med en prøve og diplomoverrækkelse.
Hvorfor lærer Kiromanti?
Kiromanti er meget mere end at aflæse linjer og symboler i hænderne. Det er en rejse ind i menneskets natur.
Gennem hænderne får vi adgang til et unikt sprog, som fortæller om personlighed, styrker, udfordringer, muligheder og potentialer.
Hver hånd bærer sin egen historie, og når vi lærer at forstå den, åbner der sig ofte nye perspektiver – både på os selv og på de mennesker, vi møder.
“For mig handler kiromanti i sidste ende om at se mennesket. Ikke kun det, der har været – men også de muligheder og talenter, som venter på at blive udfoldet.”
Mange oplever, at arbejdet med kiromanti giver en dybere selvindsigt. Vi bliver klogere på vores egne mønstre, ressourcer og udviklingsmuligheder. Samtidig lærer vi at møde andre mennesker med større forståelse, nysgerrighed og respekt for deres unikke vej gennem livet.
Kiromanti er et håndværk, der kan læres – ikke en gave, kun de få er født med. Det gør det tilgængeligt, uanset om du kommer fra en spirituel baggrund eller en mere psykologisk og analytisk tilgang til mennesker. Kiromanti kan bruges som redskab til personlig udvikling, men også som et værdifuldt supplement for behandlere, coaches, terapeuter og andre, der arbejder med mennesker.
Er uddannelsen noget
for dig?
Denne uddannelse er for dig, der er nysgerrig på mennesker, og ønsker at forstå både dig selv og andre på et dybere plan.
Måske har du længe været fascineret af håndlæsning og drømt om selv at kunne forstå håndens sprog.
Måske arbejder du allerede med mennesker som behandler, coach, terapeut eller underviser, og ønsker et nyt redskab til at skabe indsigt og forståelse.
Måske ønsker du blot personlig udvikling – en større forståelse for dine egne styrker, udfordringer og livsmønstre.
Du behøver ikke have erfaring med håndlæsning. Du behøver heller ikke særlige evner. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære.
Genkender du dig selv i nogle af disse udsagn, er uddannelsen sandsynligvis noget for dig:
✦ Du er nysgerrig på mennesker og deres livshistorier
✦ Du ønsker større selvindsigt og personlig udvikling
✦ Du arbejder allerede med mennesker og ønsker et nyt perspektiv eller værktøj
✦ Du drømmer om at lære håndlæsning fra bunden
✦ Du ønsker på sigt at kunne tilbyde professionelle håndlæsninger
✦ Du er villig til at øve dig mellem modulerne og fordybe dig i stoffet
Om underviseren
Mit navn er Karlinna Frederiksen.
Min rejse med håndlæsning begyndte som 18-årig, da jeg fik læst mine hænder af Agma. Jeg husker stadig oplevelsen tydeligt. Da læsningen var slut, sad jeg tilbage med én tanke: “Wow – det vil jeg gerne kunne.”
Livet ville det sådan, at der skulle gå ca. 20 år, før drømmen blev virkelig. Jeg tog uddannelsen hos Agmas datter, Tahoma, som siden har været en fantastisk læremester og inspirationskilde.
Noget af det, jeg elsker mest ved kiromanti, er dens evne til at se mennesket bag historien. Hænderne fortæller ikke kun om fortiden. De peger også på ressourcer, talenter og muligheder, som kan være særligt værdifulde i den situation, et menneske står i lige nu og ind i fremtiden. For mig handler håndlæsning derfor ikke om at sætte mennesker i kasser, men om at skabe forståelse, perspektiv og nye muligheder.
Jeg føler stor taknemmelighed over at have fået denne viden videreført gennem Tahoma, og det er med både ydmyghed og glæde, at jeg nu deler kiromantiens kunst med andre.
Undervisningen er mere end vidensformidling
For mig handler undervisning om meget mere end at formidle viden. Det handler om at skabe et trygt, inspirerende og levende læringsrum, hvor der er plads til spørgsmål, refleksion, nysgerrighed og udvikling.
Jeg har mange års erfaring med undervisning og bruger forskellige undervisningsformer, så teorien bliver omsat til noget, du kan forstå, huske og anvende i praksis.
Undervisningen er derfor en kombination af klassisk tavleundervisning, konkrete eksempler, fælles refleksioner, praktiske øvelser og træning på billeder og virkelige hænder.
Jeg lægger stor vægt på at bruge eksempler fra den virkelige verden, så teorien bliver levende og lettere at forstå. Der findes ingen dumme spørgsmål på uddannelsen – nysgerrighed er en af de vigtigste drivkræfter i enhver læreproces.
Jeg har bevidst valgt at undervise fysisk frem for online. Når vi mødes i samme rum, opstår der noget særligt. Vi lærer ikke kun af undervisningen, men også af hinandens spørgsmål, oplevelser og perspektiver.
Du behøver ikke kunne noget fra starten. Du skal blot være villig til at lære – og jeg er tilgængelig gennem hele forløbet, hvis der opstår spørgsmål eller behov for sparring undervejs.
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen består af 14 moduler fordelt over ca. 14 måneder, med undervisning én weekend om måneden (pause i juli og december).
Mellem modulerne forventes det, at du træner på minimum to sæt hænder, så teorien løbende omsættes til praktisk erfaring.
*Der kan ske mindre ændringer i programmet, men vi kommer omkring alt ovenstående. Der er desuden mulighed for et frivilligt opfølgningsmodul efter afsluttet uddannelse.
PRAKTISK INFORMATION
Første mondul:
Uge 44, 2026
Holdstørrelse:
10-12 deltager
Sted:
Flowhouse Vestfyn, Billeskovvej 9, 5560 Assens
Pris og betaling:
35.000.-
Early bird:
(tilmelding inden 15/9)
31.500.-
Ratebetaling:
2.500 kr. pr. modul (2.250 kr. v/ early bird) Samlet
Betaling:
Yderligere 1.500 kr. rabat (samlet pris 30.000 kr.)
Prisen inkluderer 14 undervisningsmoduler, kompendier og undervisningsmateriale samt te, kaffe og frugt.
Du medbringer selv skriveredskaber, noter, frokost og øvrige drikkevarer.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Skal jeg have erfaring med håndlæsning?
Nej. Uddannelsen er bygget op fra bunden, og alle kan lære at læse hænder.
Skal jeg have særlige evner?
Nej. Kiromanti er et håndværk, der kan læres gennem undervisning, træning og erfaring.
Er uddannelsen spirituel?
Grundlæggende nej. Kiromanti kan bruges af både spirituelt interesserede og mennesker med en mere psykologisk eller analytisk tilgang. Vi arbejder med håndens symbolik, energier, farver, menneskeforståelse og praktisk håndlæsning.
Kan jeg arbejde professionelt med håndlæsning bagefter?
Ja. Uddannelsen er opbygget med henblik på, at du efter endt forløb har den nødvendige viden og erfaring til at arbejde professionelt med kiromanti.
Hvor meget skal jeg træne mellem modulerne?
Minimum to sæt hænder mellem hvert modul.
Hvad hvis jeg bliver forhindret i at
deltage en weekend?
For at bestå uddannelsen skal du minimum have deltaget i 13 af de 14 moduler.
Får jeg et diplom?
Ja, efter bestået afslutning.
Forpligter jeg mig til hele uddannelsen ved tilmelding?
Ja. Ved tilmelding reserveres din plads på hele forløbet. Der kan naturligvis opstå særlige situationer eller force majeure, som vi sammen finder en løsning på.
Skal du med?
Adresse
Fuglebakken 3
5690 Tommerup
Kontakt
kontakt@karlinnas.dk
26830131